Hvor ordet svigter taler musikken

MusikBeRiget

Jeg har fået den fornøjelse i at fotografere og samarbejde med MusikBeRiget. En dokumentarisk fotoserie af deres fantastiske arbejde og en fotografisk formidling af musikkens magiske og fortryllende kraft. Projektet er mit afgangsprojekt fra Københavns film og fotoskole og der bliver holdt fernisering på Copenhagen Photo Festival 13. juni 2019. 

Igennem mit arbejde som sygeplejerske har jeg ved selvsyn set hvilket effekt musikken har på både børn og famile. Jeg har set hvordan det hjælper familier i meget svære situationer. Derfor er jeg utroligt glad for at kunne samarbejde med MusikBeRiget. Mit mål med fotograferingen har været at fange den fortryllende effekt der skabes af musikerne i den ellers meget sårbare situation når familien inviterer dem ind på stuen. Fotograferingen er foretaget på tre børneafdelinger på rigshospitalet. Fælles for de tre afdelinger er, at de indlagte børn generelt har komplekse og alvorlige sygdomsforløb.

 

MusikBeriget har siden 2009 arbejdet med at bringe musik inde på stuerne til børn og unge og deres familier på Rigshospitalet, for at skabe øget livskvalitet og trivsel for indlagte og deres familier. Målet er, at musikken skal lindre både fysiske og mentalt, samtidig med, at den skaber øjeblikket fyldt med glæde, og følelser der giver plads til eftertanker og reflektion hos den enkelte og blandt familiens medlemmer. 

 

MusikBeRiget består blandt andet af Violinist Lisbeth Sagen, guitarist og sangeren Ole Kibsgaard og harpespiller Berit Spælling. Gruppen har som mål at bidrage til øget fysisk og mentalt velvære blandt indlagte børn og unge med kroniske el. alvorlige sygedomme af både somatisk og psykisk karakter. 

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

© 2020 Pamela Morales | CVR 34330972 | Tlf 3170 2114